Måske bliver GPS et vigtigt redskab til at holde hesten inden for foldens grænser i fremtiden. I England er David Clayton i gang med at udvikle et GPS-system til at holde styr på hesten. Han har i øvrigt udviklet et lignende satellitsystem til Ipods og tv i sidste måned, men blev inspireret til at udvikle et system til heste, da en hest for nylig blev kørt ned, efter et led til folden var blevet stjålet af tyve. Udstyret kan fortælle dig via en e-mail eller mobiltelefon, om hesten er løbet væk fra sin indhegning.
David Clayton regner med at udstyret kan være klar på det britiske marked allerede til foråret, men systemet skal gennemtestes, så det kan modstå mudder og vand. Udstyret kan programmeres til at registrere præcis, hvor foldgrænserne er, og sender således en besked, hvis hesten overtræder disse.
I 2007 udviklede australske forskere et virtuelt hegn til kvæg, hvor hegns-grænserne blev trukket op ved hjælp af GPS og udelukkende kunne ses på en computer. Satellitsystemet udsendte en advarselslyd til flokken, når den nærmede sig en usynlig grænse. Systemet har aldrig rigtig vundet udbredelse, selvom producenterne lovede at dyrene kunne lære det usynlige hegn at kende på mindre end en time.
Læs mere her
Kilde: Horse and Hound

