Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Danish Christmas Show 2008 i fuld gang

Tirsdag middag startede årets største ridestævne på det nationale hestesportscenter Vilhelmsborg. Mere end 2.200 startende gør Danish Christmas Show 2008 til det største ridestævne på dansk grund i 2008 med internationale gæster fra Norge, Sverige, Tyskland og Holland. Ud af de mange startende er Århus Rideklub repræsenteret med 18 ryttere og 44 heste.


Mest erfarne rytter fra Århus Rideklub er Erik Bigler fra Bjerre ved Hornsyld der til dagligt driver grossistvirksomheden Topsport. Sammen med Charlotte Sandergaard har han desuden Stald Topsport der handler med veluddannede dressur- og springheste.


Erik er en gammel kending i ridesporten i det han for 25 år siden blev dansk mester i ridebanespringning for seniorer med hesten Hassan og i 2009 kan han fejre han 30 års jubilæum som rideudstyrsgrossist. Ved det aktuelle Danish Christmas Show deltager Erik med hestene Uzhy, Gladice II, Sam og Monique 132. Tirsdag eftermiddag red Erik og Sam sig til en flot tredje plads i MB springning (130 cm).


Stævnet på Vilhelmsborg syd for Århus løber frem til søndag aften hvor der afsluttes med Grand Prix 140 cm for hest. Lørdag aften er der Grand Prix 150 cm for hest samt en spændende duel springning. Læs mere på stævnets hjemmeside:


www.danishderby.dk



 

Tilføjet d. 11-12-2008 kl. 18:34 af i kategorien Arrangementer.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider