Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Bilist ramte shetlandspony

Bilisten slap med forskrækkelsen og en ramponeret bil, men hesten døde, rapporterer Skive Folkeblad. Uheldet sket på Nr. Boulevard i Skive i går aftes ved 19.30- tiden. Her kom en 36-årig mand fra Mors kørende i bil ad Nr. Boulevard, da han blev overrasket af en hest på kørebanen. Bilisten kunne ikke undgå at ramme den pågældende shetlandspony, der døde på stedet, oplyser politikommissær Bjarne Askholm fra Midt- og Vestjyllands Politi i Skive.


Det viste sig efterfølgende, at shetlandsponyen var sluppet ud af sin indhegning, der ifølge politiet ikke var tilstrækkelig godt vedligeholdt.Hestens ejer, en 75-årig mand fra Skive, kan dermed blive dømt til at betale erstatning til bilejeren via sin forsikring, såfremt politiets foreløbige vurdering holder stik. Ifølge politikommissær Bjarne Askholm kan det heller ikke udelukkes, at shetlandsponyens ejer får en mindre bøde for ikke at have vedligeholdt indhegningen godt nok, udtaler han til Skive Folkeblad.


Kilde: Skive Folkeblad




 

Tilføjet d. 10-12-2008 kl. 16:21 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider