Malene Munk og Hanne Grue overtager pr. 1. januar firmaet Euro Hingste Sæd efter grundlægger Helmuth Zelnicek. Euro Hingste Sæd er et internationalt hingstecenter, som formidler kontakt til blandt andet Tyskland, Holland og Sverige. Lande som er kendt for at have hingste i den dyre prisklasse på op til 20.000 kroner eller mere. Der er imidlertid sæd for enhver pengepung blandt de mange hingste, der alle er godkendte i avlen. Firmaet er således kontaktled mellem den danske hoppeejer og en eventuel hingstestation i udlandet.
"Vi sørger for at bestille sæden og arrangerer transporten. Og så har vi den importtilladelse, som er påkrævet, siger Hanne Grue. Begge to har heste og interesserer sig for hesteavl på hobbyplan.
www.euro-hingste-saed.dk/index.htm
Kilde: Jydske Vestkysten

