Sagen om den lille Jack Russel terrier, der skambed Frieserhoppen Nelske, er endelig ved at være afklaret. Hesteejeren Ulla Nielsen og hendes datter får nu endelig kompensation fra hundeejerens obligatoriske ansvarsforsikring oplyser hun til heste-nettet: "Vi har nu modtaget en opgørelse fra hundeejerens ansvarsforsikring, som dækker de tårnhøje dyrlægeudgifter, herunder aflivning og hospitals ophold mv. Derudover dækker forsikringen også hoppens pris og udgifter til ifoling mv., fortæller Ulla Nielsen. Men hunden spankulerer stadig rundt, tilføjer hun, og mener, at det er højst besynderligt, at sagen på ingen måde har fået konsekvenser for hverken hund eller hundeejer. "Det er grotesk at en hest skal aflives mens hunden bare lever videre."
Kort resumé: Tilbage i maj måned står den 4 års nyimporterede, drægtige Frieserhoppe Nelske tilbage på folden med bidsår ind til sener og knogler. Et vidne har set en Jack Russel terrier jage rundt med hestene, mens den bed ud efter benene på hestene. De tre andre Friesere slap for alvorlige skader, men Nelske måtte efter en lang og sej kamp med hospitalsophold og behandlinger aflives den 17. november i år. Der er konstateret kroniske skader på hovleddet. Hundeejeren afviser at betale for dyrlægeregningerne på trods af vidneudsagnet, men hundeejerens forsikringsselskab har nu endelig kompenseret udgifterne, hvilket i det mindste er et lille plaster på såret, fortæller Ulla Nielsen til heste-nettet.
Ifølge Dyrenes Beskyttelse er det er politiet, der vurderer om en hund evt. skal aflives i en sag som den i Aunslev.
Læs hele artiklen her: www.heste-nettet.dk/nyheder/4655/

