Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

U21 EM-springholdet ændret

Det danske spring-hold til EM for Young Riders i Bernstorffsparken fra 7.-11. august blev i den 11. time ændret på én plads.

Juniorrytteren Andreas Schou, der egentlig var nomineret sammen med Sportsrideklubbens Tina Lund og Sarah Møller Pedersen plus Nordsjællands Karina Rie Truelsen og Signe Kofoed, blev ved den endelige udtagelse byttet ud med reserven Rikke Haastrup fra Dalby.

Ændringen er en konsekvens af præstationer og resultater de seneste uger siger landstræner Bo Kristoffersen. Haastrup formkurve på Danevangs Trajana har været stærkt opadgående, mens Schou og Carlo Calucci har haft et formdyk.

Og så har det ifølge Sportsrideklubbens Jakob Leth vist sig, at Schou ville være udelukket fra at ride som junior efter at have deltaget i et EM for Young Riders. Det ville man ikke udsætte stortalentet for - han er også junior næste år.

I stedet for at springe EM for Young Riders er Andreas Schou i den kommende uge med til junior-EM i Tyskland. Her stiller Danmark efter den nordiske hold-sejr alligevel et helt hold siger landstræneren.

Ung-ryttterne (U/21) der skal forsvare de danske farver i Bernstorffsparken:
Tina Lund på Lanthanid.
Sarah Møller Pedersen på Topsports Cantor
Karina Rie Truelsen på Quarnak Lampre
Signe Kofoed på Skorpen
Rikke Haastrup på Danevangs Trajana.

Vi venter til sidste øjeblik med at nominere de fire, der både skal ride holdkonkurrencen og individuelt til EM - og den femte, der kun deltager i den individuelle konkurrence. Valget afgøres af dagsformen siger Bo Kristoffersen, som ser optimistisk på de nordiske mestres muligheder i EM for ryttere op til 21 år.

Den danske og nordiske mester Tina Lund, som også er på plakaten til CSIO-stævnet på Wilhelmsborg ugen før EM, springer ikke på sin bedste hest Lanthanid i dén konkurrence.

De heste, der skal bruges i EM i Parken, bliver sparet for konkurrencer frem til europamesterskabet. Det er aftalt med rytterne og ikke noget problem, for EM er årets største og vigtigste konkurrence. Den de alle har arbejdet frem mod hele året siger Bo Kristoffersen.

[Kilde: Steen Ankerdal, pressechef for Sportsrideklubben]

 

Tilføjet d. 26-07-2002 kl. 10:22 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider