Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Mustanger truet af økonomisk krise

Beslutningen om at lade en del af de mere end 30.000 vilde mustanger slagte eller aflive, får følelserne i kog i både hjem- og udland. Hidtil har reguleringen af bestanden foregået ved hjælp af årlige nedskydninger eller adoption, men dette er ifølge US Bureau of Land management ikke længere tilstrækkeligt, til at holde bestanden nede. Desuden er det pga. den verdensøkonomiske afmatning alt for dyrt, fortsat at holde de fredede heste med foder og dyre indhegninger på skatteydernes regning, ifølge BLM. Desuden er der en dalende interesse for adoption af mustanger, selvom det "kun" koster 125 USD at adoptere en mustang. Sidste år blev 4772 mustanger adopteret.


En stor del af de vilde mustanger lever i kæmpe indhegninger, for bedre at kunne kontrollere bestanden, mens andre flokke lever helt i det fri. Det er således primært de indhegnede flokke, der er i risikogruppen for aflivning eller slagtning. "Vi afliver helst ikke nogen, men vi er presset til det yderste af vores budget, udtaler Tom Gorey, talsmand fra BLM . Loven fra 1971 giver imidlertid BLM myndighed til at kontrollere flokkens bestand ved hjælp af aflivning. Det sker hvert år fra helikopter, da en vild hesteflok er i stand til at reproducere sig selv 4 gange i løbet af fire til fem år.


I 2001 kostede det i alt 7 millioner dollar at holde hestene, mens det i 2007 i mellemtiden var steget til 21 millioner dollar. I fangenskab er problemet ligeledes, at hestene kan opnå en meget høj alder. Pt. vurderes det, at det er forsvarligt at holde ca. 27.500 heste på kontrollerede områder, men det antal er for længst overskredet, ifølge BLM. De største flokke på i alt ca. 16.000 heste lever alene i Nevada. Resten er fordelt på ca. 199 flokke i andre vestlige stater.


Dyreværnsgrupper har imidlertid beskyldt US Bureau of Land management, for at varetage de kæmpe store flokke af græssende kvæg og bøndernes interesser, frem for de vilde mustanger i konkurrencen om de sparsomme græs- og landressourcer.


Du kan læse mere om adoption af mustanger og om de mustanger, der allerede er i DK her:


www.heste-nettet.dk/nyheder/3572/


www.heste-nettet.dk/nyheder/3778/


www.heste-nettet.dk/nyheder/4454/


Kilde: USAtoday


 

Tilføjet d. 04-12-2008 kl. 16:32 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider