Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Bundgaard Byg og Ecco Cup melder klar

Stjernestøvet ligger tæt, når Vallensbæk Sportsrideklub i weekenden lægger hus til finalestævnet i de traditionsrige turneringer, Ecco Cup for pony, junior, ungrytter og Bundgaard Byg Cup for seniorer i dressur. En stor del af landets største talenter og sejrende ekvipager er nået til finalen, og skal nu prøve kræfter mod hinanden. Nordiske Mesterskabs- og Europa Mesterskabsmedaljer er der imponerende mange af blandt ekvipagerne, da mange allerede har brillieret internationalt.


For blot at nævne nogle få navne, kan publikum glæde sig til synet af Årets Talent og guldvinder til NM og DM, Nanna Merrald og Centrum, Junior-DM-vinder Camilla Orloff og Maneur, samt ungrytter og DM-vinder Anna Kasprzak og Blue Hors Future Cup.


I Bundgaard Byg Cup kan man glæde sig over unge Sidsel Johansen på Schiant, der for nylig vandt alle tre klasser i Lille Tur ved Nordisk Mesterskab på Vilhelmsborg, men også rutinerede ryttere som Michael Søgaard, Sanne Henningsen, Lone Madsen og Jette Nevermann stiller op.


For at kaste det sidste stjernestøv over Vallensbæk Sportsrideklub og stævnet, kommer VM- og OL-medaljevinder Andreas Helgstrand om fredagen og afholder en clinic. Han vil både ride og undervise, så der vil være nok at se på. Og dette gælder jo faktisk for hele stævnet.


Kilde: Dansk Rideforbund


 

Tilføjet d. 03-12-2008 kl. 16:55 af i kategorien Arrangementer.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider