Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Blue Hors Cavan flyvende

En af verdens absolut bedste dressurheste, Blue Hors Cavan, er nu på vej fra New York sammen med sin danske rytter Lars Petersen, og de lander i Amsterdam i morgen.

Her venter en lastbil, som skal køre den danske ekvipage til Cavans barndomshjem - Blue Hors i Randbøl.
Cavan får med stor sikkerhed også jetlag på grund af tidsforskellen, men hos heste slår det først igennem efter 10-14 dage, og det giver Lars Petersen en fantastisk mulighed for at deltage i det internationale CSIO-stævne på Vilhelmsborg i Århus om blot en uge.

I år slår CSIO-stævnet alle rekorder, hvad angår prominente gæster. Aldrig før har gæstelisten været så spækket med stjernenavne, og her på falderebet kommer der stadig nye til.

Senest har springrytteren Helene Lundbeck fra Sverige meldt sin ankomst - en af Sveriges absolut topryttere. Hun kommer med hesten Utfors Mynta, og de vandt sammen sølv ved EM for hold i 2001.

Fra England kommer også springrytteren Di Lampard, som har repræsenteret England ved utallige internationale mesterskaber med masser af sejre til følge.

Alois Pollmann-Schweckhorst og Aperio kommer fra Tyskland for at forsvare sin titel - det var nemlig ham, der vandt den prestigefyldte springklasse, Grand Prix, ved sidste års CSIO-stævne.

Blandt de øvrige springstjerner er Markus Fuchs fra Schweiz, som vandt World Cup finalen i 2001. Willi Melliger, også fra Schweiz, som vandt OL-medalje i Sydney for hold, Peter Eriksson fra Sverige som har redet adskillige OL og VM finaler, og Eric Van Der Vleuten fra Holland, som også har redet indtil flere World Cup finaler.

Eric Van Der Vleuten deltager i øvrigt på en gammel kending, som vi tidligere har set sammen med den danske springrytter Susan Kjærgaard - nemlig Castana Enemærke, som nu hedder Audi's Castana.

CSIO's egen hjemmeside kan du finde alle oplysninger vedr. program, deltagere og resultater.

[Kilde: Birgitte Wulff, Dansk Ride Forbund]

 

Tilføjet d. 26-07-2002 kl. 09:38 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider