Søren Pedersen og hesten Lobster vandt i dag et stort internationalt stævne i Dresden i Tyskland. Sammen med hesten Lobster besatte Søren Pedersen således førstepladsen ved den internationale adventsturnering i Tyskland, da han gennemførte springbanen fejlfrit i tiden 34,50 sekunder.
"Jeg har redet på Lobster gennem lang tid. Han er en fantastisk hest, der i øjeblikket er i topform. Springbanen var samtidig godt lavet, og alt passede os perfekt i Dresden", sagde danskeren efter sejren. Søren Pedersen og Lobster vandt i sidste måned årets første World Cup-afdeling i Oslo.

