Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Hårhvirvel afslører hestens smidige side

Flere ryttere kender til problemet: På den ene volte føler man, at det hele går i spænd, mens den anden får en til at sukke opgivende. Det er en kendsgerning, at mange heste har en knap så smidig side, og at der ofte skal arbejdes intensivt med smidiggørelse af denne.


To irske forskere, Jack Murphy og Sean Arkins, fra University of Limerick har undersøgt sagen nærmere og er kommet frem til en interessant måde at identificere hestens smidige side: Hvirvlen i hestens pande afslører ifølge deres undersøgelse, hvilken volte hesten er bedst på.


Forskerne undersøgte 219 galopheste, hvor 104 af disse foretrak venstre side. Ud af de 104 havde 78 en hvirvel, der drejede mod urets retning.

Samme mønster kunne identificeres hos hestene med højre som deres foretrukne side, hvor 64 ud af de 95 undersøgte hestes pandehvirvel drejede i urets retning. Dog fandt de to irere også, at der blandt de undersøgte heste var flere, der ikke havde en foretrukken side. Murphy og Arkins fandt her, at disse oftest havde to pandehvirvler med forskellige retninger.


For fem år siden gennemførtes et lignende studie med mennesker. Her kunne forskeren Amar Klar fra National Cancer Institute i Maryland, fastslå at 95% af alle højrehåndede havde en virvel, der drejede i urets retning. Idéen til studiet fik Murphy og Arkins dog fra et ældre lignende studie, hvor samme tendens blev påvist hos køer.


Kilde: Spiegel



 

Tilføjet d. 29-11-2008 kl. 01:07 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Lene L

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider