Publikumsdarlingen, Joachim Thomsen, på Mikado Engvang, var bedst i Intermediaire II på Vilhelmsborg i går. Samtlige dommere var enige om, at ekvipagen viste det absolut bedste dressurprogram, og honorerede dem med flotte 71,4%. Charlotte Haid-Bondergaard fra Sverige endte på andenpladsen, men var ikke en reel trusel for Joachim Thomsen, da hun havde over fem procent op til ham og endte på 66,1%.
I FEI Prix St. Georg dominerede danskerne klassen og Sidsel M. Johansen på Schianto vandt klassen med 70%. Tæt derefter fulgte Betina Jæger Jensen på Hilary Clinton med 69,4%. Annemette Summers Mortensen indtog tredjepladsen på Tranholms Cortillo med 68,7%.
Er du interesseret i dressur, bør du nok slå vejen omkring Vilhelmsborg idag og imorgen, hvor programmet ser ud som følger:
Lørdag
Kl. 8.00: FEI Intermediaire I Kür
Kl. 10.00: KRAFFT CUP Finalen, 1. afd. + 2. afd.
Kl. 15.30: Fremvisning af auktionsheste
Kl. 17.00: FEI Grand Prix, NM holdkonkurrence
Kl. 20.00: udvalgte DV Heste udbydes på auktion
Søndag
Kl.10.00: FEI Grand Prix Kür
Kl. 13.30: FEI Intermediaire I

