Et initiativ i Køge kommune bragte i sidste uge seks ældre mennesker fra områdets dagcenter til hest. I forbindelse med afviklingen af et lokalt "OL for ældre", var det lidt overraskende, at ældre udover dans, boccia, skydning og volleyball vovede sig op på hesteryg.
Susanne fra Borup Daghjem fortæller til Dagbladet Ringsted:"De var lidt utrygge i bussen på vej derned, men bagefter var de ikke til at skyde igennem. Flere af dem sagde også, at de aldrig troede, at de skulle op på en hest igen. Men det kom de altså, og de var helt vilde med det."
Som Heste-nettet i sidste weekend berettede om, ser det du til, at rideklubberne i Danmark så småt er ved at søge nye veje for at kapre medlemmer, bla. igennem gratis lektiehjælp til elever og kurser for overvægtige.
"Det er skønt at se, at borgerne ikke er færdige med at bryde deres egne grænser og tage imod udfordringer, selvom de er blevet lidt ældre og for nogles vedkommende endda sidder i kørestol. Det giver også lidt ekstra for de ældre, at der kommer nogle nye ansigter på besøg, der brænder for deres idræt," slutter Susanne.
Kilde: Ringsted Dagblad.

