Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Fremtidens rideheste på efterårs-auktion

Dansk Varmblod har flere års gode erfaringer med auktioner og lancerer nu et nyt koncept med efterårsauktionen. Der vil således være udvalgte hingste, hopper og rideheste i forbindelse med, at Århus Rideklub er vært for Nordisk Mesterskab og Kraft Cup på Vilhelmsborg i weekenden den 21. - 23. november 2008.


Auktionen, der finder sted kl. 20.00 lørdag den 22. november, udbyder unghingste fra DV's forbesigtigelse, hopper fra Dansk Varmblods eliteskue og unge rideheste, der har været i ridning i Dansk Varmblods salgsstald op til auktionen. Køberne sikres god kvalitet hos de udbudte heste, idet hestene er grundigt røntgenfotograferet og klinisk handelsundersøgt. Herudover er de forsikret for hammerslagsprisen af Dansk Hesteforsikring.


Hestene vil blive præsenteret på auktionsdagen kl. 15.30 og der vil være dyrlægegennemgang af røntgenbilleder i auktionssekretariatet samme dag mellem kl. 15.00 og 18.00. Efter aftale vil der kunne byder pr. telefon. auktion@varmblod.dk

Læs om de udbudte auktionsheste på Dansk Varmblods hjemmeside www.varmblod.dk, hvor du også finder foto og video af hestene samt informationer om Nordisk Mesterskab og Kraft Cup. Billetter kan købes ved indgangen og koster 100,- kr.





 

Tilføjet d. 21-11-2008 kl. 06:30 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider