Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Sponsorspringning gik over al forventning

Sponsorspringningen på Kallehavegaard Rideklub i går gik over al forventning. 102.351.50 kroner fordelt på 28 ryttere var, hvad der blev hentet ind, så nu kan rideklubben uden problemer dække det underskud et tyveri i september efterlod, skriver Randers Amtsavis i dag.


Arrangementet blev sat i værk på grund af et tab på over 30.000 kroner efter et bittert pengeskabstyveri i september, og det gik bedre end nogen havde turde håbe på. "Det er gået over al forventning, og jeg er fuldstændig overvældet," siger formand Hanne Halskov.


De 28 ryttere havde forinden stævnet selv skaffet sponsorer, der betalte per sprunget centimeter. Dagens højeste spring blev sprunget af Kia Lundemose og var på 160 centimeter. Dermed var hun den rytter, der sprang flest penge ind til rideklubben, nemlig over 17.000 kroner.


"Rytterne har gjort det fantastisk og har alle sprunget højere end nogensinde før," siger Halskov om de velgørende præstationer. Hanne Halskov er lykkelig over det vellykkede arrangement. Hele 400 tilskuere havde fundet vej til rideklubben og var med til at sætte lidt ekstra kulør på dagen. De godt 100.000 kroner skal blandt andet bruges på en ny elevhest, forlyder det.


Kilde: Randers Amtsavis


 

Tilføjet d. 17-11-2008 kl. 11:19 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider