Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Gerd Heuschmann underviste og provokerede

Den tyske dyrlæge og berider dr. Gerd Heuschmann afholdt et seminar på Frederiksberg lørdag den 15. november, arrangeret af Hestens Værn. Temaet var roll-kür, og Heuschmann forklarede, hvordan hestens muskler og knogler reagerer på at få trukket hovedet bag lod.

Det var dog ikke kun det mere drastiske roll-kür, der blev taget under kritisk behandling ved seminaret. Heuschmann er ikke imponeret over den moderne dressur på topplan, og han lægger ikke fingrene imellem. Hestene er trænede cirkusaber, og øvelserne er blot spjæt og stive bevægelser som følge af en overspændt muskulatur, ikke smuk dressur efter klassisk eksempel.

Læs Magasinet Hests reportage fra seminaret i næste nummer og bliv klogere på, hvordan hesten anatomisk reagerer på det, vi beder den om. Kunne det for eksempel tænkes, at halthed i mange tilfælde skyldes ridefejl? Uanset om man kan godtage Heuschmanns generelle bedømmelse af dressurridning eller ej, er det interessant at se, hvordan hestens muskler og knogler helt konkret påvirkes af det, rytteren gør.


- amhh


 

Tilføjet d. 16-11-2008 kl. 08:43 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider