Sportsrideklubben afholder internationalt distancestævne den 20/21-Juli - "Københavnerridtet".
Ca. 100 ryttere skal ride distanceklasserne, der strækker sig fra 17 til 2*100 kilometer. DEN længste klasse er international (CEI *** A) og tæller endvidere til den europæiske pokal "FEI ELDRIC TROPHEE". Samtidig er den kvalificerende for senere start ved verdensmesterskabet i Spanien i september.
Københavnerridtet har start og mål i Bernstorff Parken, og ruten går gennem Jægersborg Dyrehave, Jægersborg Hegn, Rude Skov, Geels Skov samt Ravnholm Skov.
Distanceridning er ridesportens maraton, hvor kunsten er at komme først i mål i klasserne på fri tid (alle klasser på mere en 50 km) og ramme en idealtid i de kortere klasser. For alle klasser gælder mottoet "At fuldføre er at vinde", og det gælder om at komme i mål med en hest, der er frisk til endnu en distance, hvorfor man giver præmien "Bedste kondition" til den hest, der er mest frisk og frejdig.
Konkurrencen foregår ved at gennemride en afmærket rute gennem terrænet. Ridtet overvåges af erfarne dyrlæger, som sikrer, at hestene ikke overbelastes. Hestene kontrolleres før, under og efter ridtet, og de må ikke have for høj puls (60 slag/min), være halte eller vise tegn på overanstrengelse.
Startliste - 2*100 km.
1 Lina Olofsson, Goodwill Way SWE
2 Yvonne Ekelund, Prince El Hamy ox SWE
3 Annette Haurum, Mahimm ox DEN
4 Grit Brint, El Metzo OX DEN
5 Grethe Carstensen, Imagination DEN
6 Johanne Hvid, Tempo F4 DEN
7 Henrik Sørensen, E'trall ox DEN
8 Gitte Storgård, Amigo El Caballo SWE
9 Ingrid Bostrøm, Kapudan SWE
[Kilde: Birgitte Wulff, Dansk Ride Forbund]
Københavnerridtet
Tilføjet d. 18-07-2002 kl. 00:18 af C Henrik Biering i kategorien Nyheder generelt.

