En hesteejer har fået tilkendt en "historisk" erstatning pga. en dyrlægefejl. Sagen blev behandlet af Klientklageudvalget under Dansk Dyrlægeforening. Det fremgår af november-udgaven af Dansk Veterinær Tidskrift. Den snarrådige hesteejer havde søgt informationer på internettet, hvor det fremgår, at man ikke må behandle en forfangen hest med binyrebarkhormon. I dette tilfælde havde hesten været i behandling for forfangenhed og senere pådrog den sig øjenbetændelse som den også blev behandlet for af én dyrlæge. En anden dyrlæge tilkaldes, da hesten pludselig står med hævede øjenlåg, og han vælger at ordinere en stadig større dosis binyrebarkhormon til hesten, på trods af hestens sygehistorie. Han mener nemlig, at hævelserne skyldes overfølsomhed.
Hele historien er som følger: En hesteejer får dyrlæge NN ud til behandling af en hest med hævede øjenlåg. Fire dage forinden har en anden dyrlæge XX behandlet hesten for øjenbetændelse, men denne dyrlæge, viser det sig, har også behandlet samme hest for forfangenhed, fire uger før. Dyrlæge NN får besked om XX's tidligere diagnoser og mener, at de hævede øjenlåg skyldes overfølsomhed. Så NN vælger at behandle hesten med Dexafort , og trapper endda behandlingen med binyrebarkhormon op til dobbelt dosis, på trods af, at hesten bliver markant dårligere gående og hævelserne forværres. To uger senere tilkaldes dyrlæge XX til den nu meget visiteringsømme og halte hest. Hesten er halt på begge forben med drejning af begge hovben.
Ejeren finder nu selv ud af, via internettet, at man ikke må behandle en forfangen hest med binyrebarkhormon, og indsender herefter en klage til dyrlæge NN, hvorefter sagen går sin gang i Klientklageudvalget. Her konkluderes det, at NN har fejlbehandlet hesten, idet han har behandlet en forfangen hest under behandling med store doser binyrebarkhormon, uden at informere ejeren om de store risici, der er forbundet med dette.
Ankenævn
Det nye ankenævn for dyrlæger blev oprettet med virkning fra 15. juli 2008.
Ankenævnet blev oprettet som følge af Forbrugerstyrelsens kritik af det nu delvis erstattede Klientklageudvalg og dets manglende synlighed og offentliggørelse af afgørelser. Men også sammensætningen af udvalget, hvor dyrlæger vurderer klager over dyrlæger var genstand for kritik.
Ankenævnet behandler således primært forbrugerkøb, dvs. civilretlige tvister mellem forbrugere og dyrlæger - ellers skal man kontakte Klientklageudvalget under Dansk Dyrlægeforening. I ankenævnet sidder en juridisk formand, to forbrugerrepræsentanter og to dyrlæger med hver en repræsentant for heste og smådyr.
Der er dog en række betingelser der skal være opfyldt:
- Klageren skal forud forgæves have forsøgt at rette henvendelse til dyrlægen, og dyrlægen har undladt at besvare klagen eller afvist denne.
- Klagen skal omhandle et økonomisk krav mellem 300 kr. og 200.000 kr.
- Når klagen er modtaget i Forbrugerstyrelsen opkræves et klagegebyr på 160 kr.
- Behandling af en klage påbegyndes først, når Forbrugerstyrelsen har modtaget klagegebyret.
- Når nævnet har truffet en afgørelse, vil afgørelsen blive sendt til parterne.
Gebyret tilbagebetales, hvis klager får helt eller delvist medhold.Gebyret tilbagebetales også, hvis sagen afvises som uegnet til nævnsbehandling.
- Sagen behandles på skriftligt grundlag. Når klageformularen og klagegebyret er modtaget i Forbrugerstyrelsen, sendes sagen til dyrlægen, således at denne kan kommentere sagen. Dyrlægens svar sendes herefter til klageren til udtalelse.
Læs mere her: www.dyrlaegeankenaevn.dk/Sider/ default.aspx
Kilde: Dansk Veterinærtidskrift, nov.
