På lørdag vil der være et oplæg omkring Pferdestammbuch ved formanden Hans Heinrich Stien, hvor han blandet andet vil fortælle om avlsmålet for rideponyer i Pferdestammbuch. Når det er slut går man over til den stiftende generalforsamling. Man har mulighed for at medbringe afstamninger mv. for at få afklaret om, hvorvidt ens dyr opfylder kravene til en kåring i Pferdestammbuch. Der vil også blive mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
Den danske kontaktperson Marianne Newe udtaler:"Allerede nu har interessen overgået, hvad vi har turdet håbe på og der er meldt mange til på lørdag, men vi har altid plads til flere, så folk skal være så velkommen. Der er også mulighed for at stille spørgsmål om andre racer udover rideponyer."
INFO: Pferdestammbuch Schleswig-Holstein / Hamburg e.V. holder stiftende generalforsamling lørdag d. 8/11 kl. 14.00 på Føllestrandgård, Svanevej 1 i Rønde. Interesserede såvel som nye og gamle medlemmer er velkommen.
Man kan tilmelde sig frem til fredag d. 7/11 hos Marianne Newe på telefon 22 14 14 11. Tilmeldingerne er ikke bindende.

