Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

20 års jubilæum på Langeland

En udendørs bane på en mark og ganske få heste i stalden. Det var hvad Langelands Rideklub havde at byde på ved stiftelsen i 1988. I dag har klubben mere end 100 medlemmer, ridehus, nyanlagt udendørs ridebane, rytterstue, en stor flok elevheste og en masse privatheste.


Der er virkelig sket noget i løbet af de første 20 år. "Her har mange mennesker, både børn og voksne, deres gang. Desuden har vi en aktiv bestyrelse, ryttere og forældre som bakker op om stævner og ikke mindst tre energiske og dygtige undervisere, oplyser formanden, Hanne Larsen. Jubilæet har i øvrigt fået hende til at tænke på gamle Kasper - en af klubbens tidligere elev-ponyer:

"Han har lært rigtig mange børn at ride. I hans sidste år fik han grå hår i næsten hele hovedet. Når han gik rundt i trav med et barn, som var ved at glide ned, så var det sjovt at se, hvordan han anstrengte sig for at få barnet til at blive ved at skyde skulderen op", fortæller Hanne Larsen.


"Der bliver vist dressurridning på forskellige niveauer af vores egne ryttere, og desuden har vi inviteret folk fra den langelandske hesteverden - som vi ikke ser hver dag hos os. Blandt andet Mia Larsen fra Natural Horsemanship og Los Mortensen, der viser nogle af sine flotte vogne. Desuden får vi besøg af nogle små charmerende islændere. Der skal selvfølgelig også være plads til en snak om gamle dage og visioner for fremtiden", tilføjer Hanne Larsen.

Info: De 20 år markeres på forskellig vis søndag den 9. november kl. 13-16 på Spodsbjergvej 173. Samtidig efterlyser klubben fotos, gamle effekter og/eller måske en god historie fra klublivet - til brug ved en lille udstilling. Kontakt Hanne Larsen på tlf. 22 37 19 70 eller Helle Thomsen på tlf. 21 75 92 12.



 

Tilføjet d. 06-11-2008 kl. 08:04 af i kategorien Arrangementer.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider