Det internationale ridesportsforbund har beordret hele dressur-komitéens afgang med omgående virkning. Det sker som følge af utilfredshed over dressur-komitéens manglende fleksibilitet på centrale områder, ifølge formand, prinsesse Haya.
Det hedder, at komitéen har isoleret sig og lukket øjnene for dressurverdenens mange forskellige interesser - og har udvist manglende vilje til at samarbejde både indenfor selve organisationen, såvel som med de dressurryttere, hvis interesser de burde varetage, lyder et af anklagepunkterne. Ingen anbefalinger, kærkomne råd eller endsige krav indenfor organisationen er blevet taget til efterretning i dressurkommitén, fortsætter Haya.
Kritikken retter sig blandt andet mod den udskældte belgiske formand i komitéen, Mariette Whithages, som blandt andet indkaldte dressurholdene til en pressekonference midt under OL, da karaktergivningen åbenlyst blev diskuteret og flere hold havde ytret deres utilfredshed med pointgivningen. Flere OL dressurryttere havde, ifølge Prinsesse Haya, ytret frygt for at tage spørgsmålet om bedømmelserne op i komitéen. Men der skete som bekendt heller ikke rigtig mere siden, og sagerne blev aldrig udredt, som det ellers blev varslet fra deres hånd.
Læs mere her

