Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Sponsorspringning skal dække tab efter tyveri

Kallehavegaard Rideklub i Randers kunne den 6. september give frivillige medhjælpere et velfortjent klap på skulderen efter et flot landsstævne, der indbragte klubben 33.000 kr.


Glæden varede dog kun indtil næste morgen, da klubbens personale kunne konstatere, at samtlige penge og pengeskabet, de var låst inde i, var stjålet. Personalet ringede straks til forsikringsselskabet, der dog kunne meddele rideklubben, at skabet ikke var godkendt til pengebeløb af denne størrelsesorden. Detaljen om, at tyvene havde slæbt pengeskabet med sig, og at det dermed ikke ville have gjort nogen forskel, om det havde været af bedre kvalitet, tog forsikringsselskabet ikke med i deres overvejelser. Sølle 5000 kr lød checken fra forsikringsselskabet på.


Tabet af 28.000 kr slog hårdt ned på rideklubbens økonomi, men i stedet for at græde over spildt mælk, tog ledelsen initiativ til at prøve at skaffe de manglende penge på kontoen.


Søndag den 16.november slår Kallehavegaard derfor dørene op til sponsorspringning, hvor klubbens medlemmer skal forsøge at springe højest muligt og derved indbringe klubben de manglende penge. At sponsorspringning kan bringe penge ind på rideklubbers konti, er Frederikshavn Rideklub et eksempel på. I sidste weekend afviklede den Nordjyske rideklub sponsorspringning, der indbragte rideklubben intet mindre end 110.000 kr, der allerede er øremærket til nye tagplader til ridehallen.

Skulle Kallehavegaard være i stand til blot at samle en tredjedel af de penge ind, ser det igen lyst ud hos rideklubben fra Randers.


 

Tilføjet d. 01-11-2008 kl. 04:15 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Lene L

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider