Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Større viden om mitter kan hjælpe heste

Forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet vil undersøge forekomsten af smittebærende mitter i Danmark. Det første skridt har været at indfange mitter ved hjælp af lysfælder. Målet er at få større viden om mittens livscyklus i forhold til spredning af den frygtede sygdom Bluetongue, som primært rammer klovbærende dyr. Men mitter generer i høj grad også heste, der kan udvikle sommereksem af mittens spyt, med kløe og hævelser som følge. Derfor kan større viden om mitten hjælpe både kvæg og hesteejere på sigt, forudser forskerne.


"Kender man den bestemte mitte og dens biologi, er det nemmere at bekæmpe den, for eksempel ved at ændre på dens omgivelser, fange den i fælder eller behandle den med insekticider", forklarer seniorforsker Henrik Skovgård fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.


Hele sommeren fra juli til oktober har to medarbejdere fra DJF kørt land og rige rundt for at tilse og flytte lysfælder hos 520 gårde. Der er indsamlet mitter i lange baner fra fælderne, som har et blåt lys, der tiltrækker de små insekter. De kommende måneder byder på laboratoriearbejde, hvor mitterne skal artsbestemmes. I projektet er landet kortlagt i forskellige zoner afhængig af, om der er tørt eller fugtigt, og om der er meget eller lidt vegetation. Mitterne er især aktive på stille, overskyede dage ved solopgang og solnedgang.


"Vi regner med at se, hvis vi tager de to yderpunkter, at der ikke er så mange mitter de steder, hvor der er tørt, goldt og blæsende, mens der nok findes mange mitter, hvor der er vådt, frodigt og godt læ. Ofte opformeres mitten i slamholdigt organisk materiale. Åløb, der jævnligt oversvømmes, vandhuller, hvor dyr drikker, gødning og rådne svampe og frugt er typiske steder".


Forskerne bruger også dna-analyser til at undersøge, hvilke arter af mitter, der optræder ved husdyrbrug. Dna-metoderne kan også anvendes til at undersøge det blod som mitterne indeholder for at kunne se, hvorfra de henter deres måltider. "Med den opnåede viden kan vi på længere sigt bidrage til at forudsige, hvor der kan være problemer med mitter og sygdommen Bluetongue", siger Henrik Skovgård.





 

Tilføjet d. 28-10-2008 kl. 14:35 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider