Schou & Skouboe i Tågerup ved Sommersted har fået topplacering til to treårs-hingste, der har været til Dansk Varmblods 35 dages test på Vilhelmsborg ved Århus. Her skal testryttere i 35 dage ride hingstene og til sidst præsentere dem for dommerne.
Cortado efter Cassini II vandt springheste-klassen overlegent med 882 point, hvor 900 er maksimum, og Arlando Z efter Argentinus indtog andenpladsen med 855 point.
Med over 800 point er de to hingste sikret kåring, hvis de fremstilles til Dansk Varmblods hingstekåring i Herning til marts.
"Det er en virkelig stor ting for en hingstestation, for det er afgørende for fremtiden, hvordan hingstene klarer sig til prøven", siger Andreas Schou fra Schou & Skouboe.
Se alle resultater på Dansk Varmblods hjemmeside

