Grand Prix Kür finalen i dagens World Cup kvalifikation er netop slut. Vinder blev Isabell Werth med Warum Nicht med 80,70 %. Hun blev efterfulgt af Anky van Grunsven på Painted Black med 79,60%. På tredjepladsen kom en anden hollænder, Hans Peter Mindehoud med 77,45 %. Klassen var præget af højt niveau og smuk ridning.
Den Hollandske dommer Wim Ernes sagde efterfølgende på pressemødet: "Der var rigtig højt niveau i klassen, endnu bedre end i gårsdagens Grand Prix special. Konkurrencen var meget hård og jeg tror ikke at andre af kvalifikationsklasserne vil få et højere niveau. Overdommer Susanne Baarup var enig og sagde at det var en fornøjelse at dømme klassen.
Isabell Werth var også rigtig godt tilfreds med sit ridt og med det høje niveau. Anky van Grunsven var bedre tilfreds med sit eget ridt idag. "Det er rigtigt godt for sporten at man ikke kan ride på det sikre, men er nød til at satse. Så er det mere spændende både for ryttere og tilskuere," sagde hun. Bedste placerede dansker blev igen Prinsesse Nathalie Zu-Sayn Wittgenstein på Digby, der fik 75,20 for deres program i dag. Det rakte til en 6. plads i kürfinalen. "Jeg var var rigtig godt tilfreds med ham. Der var nogle småbitte fejl, men det er acceptabelt på nuværende tidspunkt og ved det første stævne efter OL. Jeg tror godt, at vi kan forbedre os i løbet af sæsonen, "fortalte hun.

