Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

DRF's hovedbestyrelse ser fremad

Hovedbestyrelsen i Dansk Ride Forbund holdt mandag møde med distriktsformænd og udvalgsformænd på Dalumgaard på Fyn for at diskutere, hvordan der bliver skabt fornyet ro ovenpå den senere tids uro.

Mødet gav anledning til en meget konstruktiv debat, og alle deltagere var indstillede på at indgå en saglig dialog. Helt konkret blev det besluttet, at der nu skal skabes ro omkring eliteprojektet. Det har tidligere været nævnt, at projektet skal evalueres og diskuteres, men dette vil først ske efter VM i Spanien i september for at sikre stabilitet omkring VM.

Herudover blev opsigelserne fra elitechef Jens Trabjerg og Bo Kristoffersen diskuteret. Hovedbestyrelsen har bekræftet de to opsigelser, og der forhandles i øjeblikket med Jens Trabjerg om fratrædelsestidspunktet.

Endelig meddelte distriktsformændene, at de holder et internt møde på lørdag, hvor de vil bl.a. vil diskutere deres indstillinger til Hovedbestyrelsen. Herefter vil parterne atter mødes for at genoptage det fremtidige samarbejde.

[Kilde: Birgitte Wulff, DRF]

 

Tilføjet d. 03-07-2002 kl. 19:16 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider