Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

En spændende aften om unghesteridning.

Dansk Varmblod: Region I: Knap 50 medlemmer af Dansk Varmblod hørte i aftes beriderne Dorthe Hoeck og Torben Suhr fortælle om, hvordan de ser på ungheste og deres præstationer ved Region I's medlemsmøde. Temaet for aftenen var: Hvad skal en unghest præstere og hvornår?


Dorthe Hoeck har jo de senere år været udtaget til verdensmesterskabet i dressur for ungheste i Verden og er således en erfaren rytter, når det gælder virkelige topungheste. Torben Suhr har ligeledes deltaget i en masse championater, mesterskaber osv både i Danmark og i udlandet. Så det var altså to virkelig kompetente ryttere, som region I havde fået fat i.


Det var oprindeligt Astrid Gemal, Michael Søgård og Linnea Ericsson som skulle have været foredragsholdere på aftenen. Desværre kunne Astrid og Michael ikke se sig i stand til at komme og Linnea fik en slem forkølelse. Region I er meget taknemmelige over at Dorthe og Torben kunne komme med så kort varsel.


Aftenen tog en drejning i retning af hvordan er avlsmaterialet, som vi avler på? Og begge beridere var enige om, at især ridelighed er en væsentlig faktor, som skal tages med i vurdering, når de bedste heste skal findes. Selvfølgelig er kapaciteten også en væsentlig faktor, men uden villighed får man ikke en tophest, var budskabet.


Der var meget stor spørgelyst blandt medlemmerne og mange deltagere gav senere udtryk for at de virkelig havde fået noget med sig hjem.




 

Tilføjet d. 10-10-2008 kl. 14:27 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider