Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

NM for handicapryttere

D. 24.-26. oktober lægger Sportsrideklubben Vallensbæk hus til de Nordiske Mesterskaber i dressur for handicapryttere. Deltagere fra Norge, Sverige og Finland er inviteret til at forsøge at slå de danske ryttere, der jo gjorde det rigtigt godt i Hongkong tidligere i år. Line Thorning Jørgensen, Caroline Cecilie Nielsen og Annika Lykke Dalskov stiller alle op til stævnet.


Annika siger med et smil om sine forventninger: " Jeg regner da med en topplacering her, for det gik jo så godt til PL i Hongkong". Annika vandt sølv i mesterskabsklassen og bronze i küren i de Paralympiske Lege dette år. Hun vandt desuden verdensmesterskabstitlen i 2007 og er helt på toppen efter rejsen til Hongkong.


Nordisk Mesterskab for handicapryttere bliver afholdt på Vallensbæk for 3. år i træk, efter at klubben "genopfandt" mesterskabet forrige år, efter en lang periode, hvor det ikke havde været afviklet.


Danmark har, som det sås i Hongkong, stolte traditioner indenfor handicapridning og har vundet mange medaljer ved internationale mesterskaber gennem tiden. Deriblandt har danske ryttere vundet guld ved 3 verdensmesterskaber, og da VM kun er afviklet 4 gange, har Danmark en rigtig god guldvinderprocent. Sidste år var det Henrik Sibbesen der vandt guld, men det er usikkert om han stiller op dette år, da hans hest blev skadet til de Paralympiske Lege.


Handicapryttere er inddelt i 4 grader efter deres handicaps, hvor grad 4 er de mindst handicappede.


Til trods for nogle rytteres store handicaps, oplever man stor harmoni mellem hest og rytter, og hestene er meget smidige og lydige. Så der bliver masser af god ridning og flotte præstationer at overvære ved stævnet. Mange ryttere er så dygtige, at man ikke kan se, de at er handicappede, når de rider.


http://www.sivklub.dk/st/st.htm


Kilde: Dansk Rideforbund


 

Tilføjet d. 10-10-2008 kl. 05:30 af i kategorien Arrangementer.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider