Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Hestehvisker holdt sit løfte

Nyheden om den hollandske hestehvisker Gert van den Hof og hans evner udi hestetæmning, har vakt både begejstring og skepsis. Han besøgte Hedensted Ridecenter i lørdags for at tæmme 3 utilredne heste på ultra kort tid. På mindre end ti minutter lykkedes det ham at komme op at sidde på hestene, som aldrig havde haft rytter på før.


Der var i alt dukket 150 tilskuere op til seancen i Hedensted Ridecenter. De var alle nysgerrige efter at se, hvad den hollandske hestetræner havde i ærmet. Både inkarnerede, skeptiske hestefolk og mindre kritiske tilskuere: Var der tale om en en hestehvisker med ganske særlige evner eller var løftet om den ultra korte tæmning et overgreb på hesten?


Gert van den Hof havde forud for showet haft 10 minutter med hver hest for at lære dem bare lidt at kende. Umiddelbart herefter kom han ind i hallen med hesten i line og lod den løbe lidt rundt i en volte, så den havde mulighed for at vænne sig til de nye omgivelser. Men inden der var gået fem minutter, havde han allerede fået en sadel på ryggen og inden for 10 sad han selv på hesten.


"Det er godt, der ikke er mig, der skal op at sidde på dem. Jeg var med ude at hente dem, og det er nogle vilde krabater, der har gået ude i en fold hele sommeren, var den første bemærkning, der lød fra et bestyrelsesmedlem i Hedensted Rideklubs Venner.

Ifølge Vejle Amts Folkeblad skulle hesten(e) have forsøgt at smide ham af efter han kom i sadlen, men Gert van den Hof formåede at holde sig i sadlen trods bukkespring.


Kilde: Vejle Amts Folkeblad


 

Tilføjet d. 07-10-2008 kl. 09:35 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider