Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Klap lige hesten- en sang til forskel

Det er ikke blot et fantastisk program, der venter tilskuere og ryttere til World Cup stævnet den 14-18.oktober i Odense. En af mændene bag Danmarkshistoriens største stævne, Jens Trabjerg, har ligeledes stablet et flot indsamlingsprojekt på benene, kaldet "Klap lige hesten".

Jens Trabjerg har i længere tid ønsket at vise, at ryttere og hestefolk ikke blot tænker på sig selv og deres heste, men at de lige som alle andre har et brændende ønske om at hjælpe mennesker, der står i en svær situation.


En personlig oplevelse med kræft hos en af Jens Trabjergs nærmeste gjorde, at han arbejdede videre med ideen om et indsamlingsprojekt, der nu er mundet ud i indspilningen af sangen "Klap lige hesten".
Ryttere som Tina Lund, Andreas Schou og det danske bronzehold fra OL har alle hevet en dag ud af kalenderen for at komme til indspilningen af cd´en i et lydstudie i København.

Prinsesse Nathalie zu Sayn Wittgenstein befinder sig for tiden i Australien, men har pga indspilningerne ændret sin flybillet, så hun i stedet for at ankomme i Frankfurt tager turen direkte til København.


Jens Trabjerg forventer at cd´en, der kan købes under stævnet, kan indbringe 150.000 kr til Børneafdelingen på H.C. Andersens hospital i Odense.


Skulle du ikke komme til World Cup stævnet kan cd´en købes efter stævnet på www.jbkhorseshows.dk eller du kan downloade den på din mobiltelefon fra den 10.oktober ved at sende beskeden "WC" til 1231


Kilde: JBK Horse Shows


 

Tilføjet d. 04-10-2008 kl. 13:30 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Lene L

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider