En af Danmarks bedste travkuske, Steen Juul, blev igår kvæstet efter et styrt på Charlottenlund Travbane.
Travhesten, Nok´en Frækkert, bremsede totalt op på sidste langside, hvilket udløste en
kædereaktion, hvor fire af de bagvedliggende styrtede.
Værst gik det udover Steen Juul, der blev slynget ud af sulkyen, og lå livløs på banen, mens hjælperne fra Charlottenlund Travbane ilede til. Ambulancen ankom få minutter senere, og en hjælper udtalte til Ekstrabladet, at Steen var ved bevidsthed, men desorienteret. "Vil I ikke nok hjælpe mig? Jeg vil gerne op at sidde." fortalte Steen ambulancefolkene, mens de gav ham halskrave på og lagde ham på båren.
Publikum og stævneledelse frygtede det værste efter styrtet, men Rigshospitalet kunne idag meddele, at Steen ikke har pådraget sig skader på rygsøjle eller halshvirvler som frygtet. Derimod har han slået hul på en lungehinde og brækket nogle ribben.
Kilde: Ekstrabladet

