Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Ingen erstatning for dyr pony

Den ponyrytter, som var så uheldig at miste sin hest til Baltic Cup i 2003 får ikke nogen erstatning. Det har Vestre Landsret netop afgjort i en 5 år gammel sag. Der er en risiko for skader, når man deltager i et springsstævne, og det må man kalkulere med, lød begrundelsen. Derfor får ejeren af ponyen ingen erstatning, selvom hun angiveligt var helt uden skyld.


De to ponyer deltog i Baltic Cup i 2003 og ekvipagerne var ved at varme op, da den svenske rytter fik svært ved at få ponyen under kontrol. Hun kom tæt på en dansk pony, redet af en 11-årig pige fra Silkeborg. Den svenske pony sparkede ud efter den danske pony, som brækkede bagbenet og måtte aflives.


Den aflivede pony blev vurderet til 350.000 kroner, og ejeren krævede erstatning af den svenske rytter. Ejeren til den aflivede pony var af den overbevisning, at den svenske pony var ude af kontrol, og at den svenske rytter ikke havde styr på den. Men både Retten i Århus og Vestre Landsret er altså enige om, at de rytterfejl, som svenskeren måtte have begået, ikke er alvorlige nok til at pålægge hende ansvar. Ligeledes må man som konkurrencerytter, acceptere en øget risiko for skader, er rettens vurdering.


Kilde: Politiken



 

Tilføjet d. 01-10-2008 kl. 08:39 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider