Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Er du et talent?

Er du juniorrytter født i 1991 eller senere, ponyrytter født i 1993 eller senere, eller er du handicaprytter, så mød op til Dansk Ride Forbunds talentsamling i dressur 1. november 2008. Med talentsamlingen ønsker DRF at holde sig løbende ajour med den nuværende og kommende talentmasse i dansk ungdoms-dressursport.


Ponytalentsamlingen bliver afholdt under ledelse af ungdomslandstræner Vibeke Degn Andersen. Der vil være 2 talentsamlinger - én i Jylland og én på Sjælland. Som ponyrytter kan man tilmelde sig én af samlingerne. Blot skal man som ponyrytter have gennemført et dressurprogram i sværhedsgrad 4 med min. 60% ved mindst 2 C-stævner.


I Jylland bliver samlingen holdt i Billund Sportsrideklub, Løvlundvej 4, 7190 Billund og på Sjælland hos Møllebakkens Rideklub, Præstemarksvej 4, 4241 Vemmelev. Begge steder er der mulighed for begrænset opstaldning, hvis det ønskes. Tilmeldning 10. oktober 2008.


Juniortalentsamlingen bliver afholdt under ledelse af ungdomslandstræner Jon D. Pedersen. For at deltage i talentsamlingen skal man som junior-rytter blot have gennemført et dressurprogram i sværhedsgrad 3 med min. 60% ved mindst 2 C-stævner. Man må højst tilmelde 2 heste.


Samlingen bliver holdt på Fyn - Dalumgård Rideklub, Dalumgårds Allé 35F, 5250 Odense SV. Der er mulighed for begrænset opstaldning, hvis det ønskes. Tilmeldning s. 10. oktober 2008


Handicaptalentsamlingen bliver afholdt af landstræner Ebba Bertelsen og afholdes på Sjælland, Kløvergård Ridecenter, Tøndervej 21, 6580 Vamdrup. Der vil være mulighed for klassificering i Grad, såfremt det behøves.


Tilmelding: Pony- og junior-ryttere: Skriv til Dansk Ride Forbund, Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby, att.: Susanne Baarup, med oplysninger ang. navn / licensnr, adresse, tlf.nr, hest/ponys navn / ID-nr, pony kat. I eller II.

Pris: kr. 250,- for én hest/pony - kr. 350,- for 2 heste/ponyer. Rytterne sørger selv for evt. indkvartering og forplejning.


Handicap: Skriv eller mail Inger Albertsen, Bredevænget 1, 4640 Fakse. E-mail: i.albertsen@mail.dk, Mobil 22437445. Tilmeldning senest d. 15. oktober. 2008.

På selve dagen skal der medbringes hest, eventuelle hjælpere og/eller hjælpemidler og 200,- kr. Udgifter til transport og fortæring betales af rytteren.





 

Tilføjet d. 30-09-2008 kl. 11:04 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider