Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Brandbæger-test på vej

Den giftige gule eng-brandbæger er på hastig fremmarch over alt i Europa. Et hold britiske forskere fra Liverpool University er nu i fuld gang med at udvikle en simpel blodtest, der kan påvise brandbæger-forgiftning hos hesten. Testen skal sikre en hurtigere behandling af forgiftede heste.


British Horse Society har som de første for flere år siden, søsat en national handlingsplan overfor den giftige plante. I England spås det nemlig at ca. 500 heste hvert år dør efter indtagelse af planten. Det er således giftstoffet pyrrolicin-alkaloid i planten, der nedbryder leveren, og i de værste tilfælde slår hesten ihjel.


Forgiftningen er drilsk, da den udvikler sig langsomt med slingerhed og nedsat ædelyst til følge. Så de fleste heste med brandbægerforgiftning opdages først så langt henne i forløbet, at det er for sent at behandle. Men nu er der håb forude, for de heste som er under mistanke for forgiftning. Testen skal gerne kunne påvise de forandringer som giftstoffet pyrrolicin-alkaloid har udøvet på proteinerne i blodet. De forandrede proteiner skulle gerne afsløre, om der er tale om en eventuel nylig forgiftning af hesten. Det er målet at udvikle en simpel test både til laboratoriebrug og til hesteejeren, så man hurtigt kan få vished om den balle hø, man fodrer sine heste med, er giftig eller ej.


Eng-brandbæger blomstrer i juli og august, men har vist sig fuldt levedygtig under milde vintre. I de senere år er planten i stigende omfang blevet spredt fra de mange brakmarker til nærtliggende græsmærker. Det anbefales derfor, at man graver planten op med rod eller sprøjter med ukrudtsmiddel. Husk evt. handsker, da planten kan give allergiske reaktioner.


Læs mere her: www.heste-nettet.dk/nyheder/4241/ og her


Kilde: Equine Science Update



 

Tilføjet d. 29-09-2008 kl. 09:06 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider