Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

"Kloner bør ikke deltage i konkurrence"

Den britiske springsammenslutning BSJA mener ikke, at klonede heste bør deltage i internationale konkurrencer. Der bør laves et forbud mod klonede heste og deres afkom på de internationale baner, udtaler de. Det varer nemlig ikke længe, før de første kloner opnår den konkurrencemodne alder. Som det er nu, er der ingen regler for deltagelse af klonede heste i sporten, ifølge BSJA. De mener samtidig, at det helt ville tage ånden væk fra sporten, hvis det blev en kendsgerning med kloner i konkurrence.


BSJA peger på, at "nationale såvel som internationale regler er nødt til at blive justeret i lyset af dette fremskridt".


FEI udtaler, at emnet har været rejst gentagne gange, men da de klonede heste hidtil har været temmelig unge, har det ikke været betragtet som noget større problem, hvorfor der ikke været behov for reviderede regler.


Det franske biotech-firma Cryozootech har netop specialiseret sig i at producere kloner fra internationale konkurrenceheste, blandt andet senest fra den amerikanske skimmel-vallak Gem Twist xx, E.T. og Quidam de Revel.


Den belgiske avlsorganisation Zangersheide har for længst optaget kloner i deres stambog (blandt andet Paris-Texas og Pieraz-Cryozootech-Stallion) og har samtidig udskrevet pas til hestene, hvilket i princippet betyder, at hestene kan bruges i avlen og sporten verden over, på lige fod med almindeligt avlede heste, da Zangersheide er anerkendt under WBFSH.


"Ja, med et pas fra Zangersheide er disse heste teoretisk helt officielle heste, som kan konkurrere ligestillet med almindeligt avlede heste," udtalte dr. Frits Sluyter, leder af Veterinærafdelingen i FEI, for små 3 år siden.


Kilde: Horse and Hound



 

Tilføjet d. 25-09-2008 kl. 14:19 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider