Ullerup Køre- og Rideforening afvikler i dag, lørdag den 22. og søndag 23. juni kørestævne på Raagaard, Tømmerupvej 301, på Amager, med deltagelse af nogen af Danmarks bedste kuske, bl. a. Ole Buch Jensen danmarksmeter i 4-spand.
Lørdag køres dressur efterfulgt af forhindringskørsel i området ved Raagaarden. Søndag køres marathon med start kl. 10:00 og med første ekvipage i forhindringerne kl. 11:40 og med præmieoverrækkelse kl. 16:00.
Det er et lidt anderledes stævne både på den måde man afvikler det på, som er meget tilskuer venlig, idet der er både mulighed for at se dressur og forhindringskørsel samtidig. Og søndag sker der først noget i forhindringerne ved middagstid, så der er mulighed for at få sin søndags morgen lur. Stævnet udmærker sig også på en anden måde ved at det er aktive konkurrence kuske der laver stævnet. Stævnevært er Jytte og Ole Nielsen, som bl. a. var med ved VM i 4-spand kørsel for 2 år siden. Stævneleder er Ane Wieder, som blev nr. 2. ved DM for 2 år siden. Banebygger er Danmarksmesteren i 1-spand, Kim Andreasen, teknisk delegeret er Lars Monk som blev nr. 3 ved DM med 2-spand. Kun Lars Monk køre med i konkurrencen. Både Ane og Kim stiller op til DM, alligevel laver de et stævne hvor deres konkurrenter kan få lov at køre.
[Kilde: Jørgen Konge]
Tilskuervenligt kørestævne på Amager
Tilføjet d. 22-06-2002 kl. 02:20 af C Henrik Biering i kategorien Nyheder generelt.

