Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Handicapryttere vender næsen hjemad

Det danske handicaphold kan nu vende næsen hjemad mod Danmark efter nogle flotte præstationer i Hongkong og hele tre medaljer i bagagen. Annika Dalskov medbringer hele to medaljer, en sølvmedalje fra det obligatoriske program og en bronzemedalje for küren, hvor Annika Lykke Dalskov styrede sin hest flot gennem et svært program til 73,222%, hvilket rakte til en tredjeplads og bronze.


"At skulle rejse hjem fra PL med to medaljer i rygsækken, det havde jeg end ikke turde drømme om. Men det er virkelighed, selvom jeg stadig kniber mig i armen for at mærke efter, om det nu kan passe. Kürfinalen nåede et spændingsniveau, jeg sagtens kunne have været foruden! Jeg missede lidt i begyndelsen af programmet, så da jeg havde to meget stærke konkurrenter efter mig, troede jeg ikke en medalje ville være muligt. Men som den indiske journalist sagde "Have faith!" Og ja, jeg bad inderligt til, at de sidste konkurrenters pointscore skulle være under min, og sådan blev udfaldet. En broncemedaljue var i hus." skriver Annika glad på sin blog.


Hannelore Brenner på Women of The W tog guldet i kuren med 74,223%, mens Simon Laurens på Ocean Diamond vandt sølv med 73,499%.


Med tre medaljer i bagagen - to bronze og en sølv, har det danske landshold i ridning sørget for flest medaljer til Danmark i en enkelt disciplin.


Kilde: Dansk Rideforbund



 

Tilføjet d. 15-09-2008 kl. 10:04 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider