Det er ikke kun den omgivende hesteverden, der stiller spørgsmålstegn ved hyperflexion, også kaldet roll-kur, som træningsmetode. Eftersom roll-kur dagligt anvendes af bla. Anky Van Grunsven til træning af dressurheste, har hollandske dyrevelfærdsorganisationer længe været skeptiske over for metoden.
Nu vil de ikke længere give sig til takke med de mange uvidenskabelige forklaringer af metodens konsekvenser, og har sat den hollandske minister for landbrug, natur og levnedsmidler under pres for at få en undersøgelse af virkninger af roll-kuren.
Formanden for en af dyrevelfærdsorganisationerne, der har henvendt sig hos den hollandske minister, hævder, at roll-kur grænser til dyremishandling.
Den hollandske minister vil inden for de nærmeste måneder indlede en undersøgelse, vha tidligere rapporter om roll-kurens virkning og ved dialog med de professionelle ryttere, der bruger roll-kuren til daglig. Herved skulle der gerne skabes fokus på roll kur og dens indflydelse på hestenes sundhed.
Kilde: St Georg

