Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Mentalt fokus i Working Equitation

Den 30. + 31. august blev der afholdt kursus i Working Equitation med den Portugisiske træner Paulo Bastos. Det er nu anden gang Bastos besøger Danmark.Han er særdeles efterspurgt pga. hans tilgang til dressur i praksis og rytterens mentale fokus i forhold til hestens præstation. Paulo Bastos træner bla. det svenske WE landshold. Kurset blev afholdt på Stutteri Kronplet i Hillerød.


På kurset deltog ryttere på mange forskellige typer heste, denne gang var der især mange Arabere, men der var også DV, Lusitano og Fuldblod. Niveauet er stadigt på begynderstadiet, men visse ryttere kunne allerede på dette kun 2. kursus, modtage mere teknisk avanceret undervisning. Første lektion var dressur og de efterfølgende lektioner var enten træning på forhindringerne eller mere dressur alt efter ekvipagens behov og ønsker. I pausen var der lidt teori undervisning og der blev givet fifs til, hvordan problemer løses og forhindringer forceres. Og ikke mindst blev der sat fokus på, hvordan rytterens mentale indstilling og overblik over situationen påvirker hestens præstation.


Ifølge Bastos, er sporten god til at finde ud af om dressurridningen fungerer, og om hesten er så lydig som man tror: Dressur i praksis. Niveauet i konkurrenceform er ret højt og svarer til omtrent M klasser og opefter, men dette er ikke aktuelt på kurserne pt.


Hvad er det præcis?


Working Equitation en sport der kan minde om Trail eller Military. Man kan kalde det "dressur i praksis". Sporten kommer oprindeligt fra Italien, men er nu udbredt i hele Europa og Sydamerika og Mexico, hvor der holdes konkurrencer både nationalt og internationalt.


Dressuren rides efter et program og adskiller sig fra sportsdressur ved kun at indeholde skridt og galop. Alle øvelserne er nyttige i det daglige arbejde og er med til at holde hesten veltrænet og lydig. I de højeste klasser (master-klasserne) indgår også passage og piaffe. I dressuren vægter det højere at hesten er veltrænet frem for om den er født med nogle naturligt gode gangarter, gangen bedømmes også, men det handler mest om hesten er villig og går korrekt i forhold til øvelsen.


Paulo Bastos bor i Stockholm, og er ansat som berider på Helmer Ridecenter, hvor han især træner og fremviser deres Lusitano heste. Han har derudover sin egen træningsstald, hvor han har alle typer heste i træning. Paulo Bastos holder jævnligt clinics i både Sverige, Finland, Norge, Tyskland mm.


Se mere om Paulo Bastos her: www.klassisk-dressur.dk og http://www.paulobastos.se



 

Tilføjet d. 11-09-2008 kl. 09:29 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede
Billede
Billede
Billede
Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider