Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Mclean installerer start- og stopsignal

Andrew Mclean har igen været på besøg på Blue Berry Hill ridecenter ved Silkeborg. Den australske hesteadfærdstræner er populær i Danmark, hvor der er stigende efterspørgsel på de enkle og logiske principper, såsom start og stopknappen.


Andrew McLeans træningsmetode er overordnet baseret på indlæringspsykologiske principper. Hesten skal reagere let på indvirkning fra hjælperne, og de skal gå afslappet og i balance både på ridebanen og i terrænet, er hans budskab til rytterne. Så grundessensen i hans principper er, at start- og stopknappen skal virke før alt andet virker, og at det som oftest er disse to knapper det halter med, når rytteren får ridemæssige problemer med hesten.


Især (re)installering af stop og start-knappen har gjort den tidligere militaryrytter særdeles kendt blandt alle typer af ryttere og heste. Til kurset på Blue Berry Hill ridecenter i weekenden var der også en meget bred sammensætning af ryttere og heste lige fra den 4-årige hest til den 20 årige samt unge og ældre ryttere fra mange forskellige ridediscipliner. De red to og to ad gangen i tre kvarter imens Andrew McLean gav gode råd fra den trådløse mikrofon:


"Heste skal opdrages som børn. Hvis man siger til et barn, at det ikke må komme i biografen, hvis det gør et eller andet, og barnet så gør det alligevel, så må det ikke komme i biografen. Det drejer sig om konsekvens. Hvis hesten får besked på at tage små skridt, og du så roser den, selv om den tager store skridt, så fatter den ikke, hvad du siger."


Det hele foregår naturligvis med kortvarige påvirkninger, som netop stoppes, når hesten udfører, hvad den er blevet bedt om og ikke et sekund senere. Det er træning i timing - og indføling med, hvornår der præcis skal gives hjælp og hvornår presset skal lettes igen. Og det er en meget svær kunst, som nok altid kan forfines i det uendelige. Hans videnskabelige og teoretiske tilgang kombineret med praktisk forståelse og evne til at kunne formidle sit budskab, har således gjort Andrew Mclean til en metode eller teori, der praktiseres overalt.



 

Tilføjet d. 10-09-2008 kl. 14:28 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider