Den blot 18-årige Caroline Cecilie Nielsen sikrede Danmark en flot bronzemedalje i dressur ved De Paralympiske Lege i Hong Kong idag, i grad II-handicap.
Efter beskeden om OL-medaljen var det en stolt Caroline, der modtog pressen:
"Det er helt fantastisk det her, super fedt og super uvirkeligt. Jeg havde håbet på at slutte blandt de fem bedste, så det her er lidt af en overraskelse for mig. Min hest red super godt, og det flød rigtig fint gennem det meste af konkurrencen" lød det fra den talentfulde, unge rytter.
Kilde: Ritzau

