Mange hesteejere kender det gamle husråd at bruge honning, når intet andet virker i bakterienedkæmpelsen. Hvad de færreste dog ved, er at det ikke drejer sig om den gængse supermarkedshonning, men derimod om den noget dyrere medicinske honning.
I modsætning til almindelig honning har den medicinske et højt indhold af enzymer og syrer. Gluconsyren hjælper med at sikre et surt sårmiljø, hvor bakterier ikke kan overleve.
Department of Medical Microbiology of the Amsterdam Medical Center har i den senere tid gennemført undersøgelser for at klarlægge den medicinske honnings betydning for sårheling og bakterienedkæmpelse. Honningen blev anvendt på forskellige bakteriearter, der forefandtes i sår, blodforgiftninger og hornhindebetændelser. For de forskellige bakterier gjorde det sig gældende, at blot ti ud af oprindeligt en million bakterier havde overlevet efter at have fået påført ét gram honning. Efter 144 timer var samtlige bakterier bekæmpet.
Den medicinske honning bliver dyrket i lukkede drivhuse uden nogen form for pesticider og med biflokke, der bliver testet for sygdomme inden de lukkes ind i drivhuset. Desuden bliver honningen ligesom mange andre medicinske produkter gjort bakteriefri vha gaffabestråling. Steriliseringen vha varmebehandling benyttes ikke, da den vil ødelægge enzymerne, men bruges i den almindelige købehonning, hvilket også er en af grundene til, at den ikke virker som bakteriedræber.
Kilde: St. Georg