Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Oplev Mounted Games til Store Hestedag

De individuelle Danmarks Mesterskaber i Mounted Games 2008 blev afholdt i sidste weekend, men nu har du muligheden for at stifte nærmere bekendtskab med sporten til Store Hestedag i Roskilde, som løber af stablen i morgen. Her afholdes der nemlig DM for par. Lea Høybye og Ditte Christensen har i år har valgt at danne makkerpar, og de går målrettet efter guldet.


Resultater fra sidste weeekend: I weekenden den 30.-31. august blev der for fjerde gang i Danmark afholdt danske individuelle mesterskaber. Stævnet blev afholdt hos familien Simonsen I Ølsted, som selv har 2 habile ryttere, blandt andet Katrine Simonsen på 12 år, som også er på det danske junior landshold. Katrine sikrede sig da også en plads i A-finalen og endte på en flot 4. plads på hendes pony Run 4 Fun.


Foran Katrine kom Sasha Andersen på en 3. plads sammen med ponyen Alexander. Sasha er ligesom Katrine på det danske juniorlandshold og er en meget rutineret og dygtig rytter. Som nummer 2 kom den individuelle vinder fra 2005 og 2006 Ditte Christensen på ponyen Vuitton DK. Ditte var ude sidste sæson med en alvorlig skade, men har gjort et bragende comeback I år.


Vinderen blev ligesom i 2007 Lea Høybye. Lea viste igennem hele stævnet, hvor skabet skulle stå, og der var heller ingen tvivl i finalen, om at hun gik efter guldet. Lea kvalificerede sig faktisk på begge sine ponyer til A-finalen, men da man kun må ride en, blev det den med de højeste point.


Ponyen Fly Back BiBi er ny i mounted games, men har gjort kometkarriere, da den har et meget stort potentiale. Fly Back BiBi er forhenværende springpony, og det mærkes tydeligt, at den elsker konkurrence.



 

Tilføjet d. 05-09-2008 kl. 09:46 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider