Nanna Luthersson er nok bedre kendt som dyrlægen, der ved alt om mavesår og fodring af hesten. Hvad de færreste måske ved er, at hun de sidste 6 år har været dybt involveret i hjælpearbejde i Thailand, og nu også i det fattige naboland Cambodja. Det er lysten til at gøre en forskel, der driver værket, fortæller hun i et længere interview til heste-nettet.
"Det var egentlig lidt af en tilfældighed at jeg fik projektet op at stå i Thailand. Min mand var udstationeret for Danida, og jeg havde orlov fra dyrlægepraksis herhjemme. Jeg kom i kontakt med en hestedyrlæge i Thailand, som viste mig de alvorlige ernærings-mæssige problemer, der var et stort problem hos mange af de ponyer, der blev brugt som taxa til turister." Og derfra gik det slag i slag.
"I Thailand var der udbredt behov for oplysning mht. ernæringsmæssig vejledning, da hestene generelt var fejlernærede med udbredt calcium-mangel. Så det var noget af det første, der sprang i øjnene og som jeg tog fat på, da jeg var med til at starte projektet op i Lampang i det nordlige Thailand. Man kan ikke redde alle heste, men dette var lige til at gå til med min interesse og baggrund for hestens ernæring. Og jeg fandt ret hurtigt ud af at det faktisk nytter noget", fortæller hun.
Calcium-mangel i Thailand
Den udbredte calciummangel var tydelig ved at hestenes tænder ganske enkelt var ved at falde ud, og mange især unge heste og drægtige hopper havde alvorlige kroniske knogleforandringer. Det skyldtes, at de fleste heste blev fejlernæret med et biprodukt fra ris, som godt nok indeholder godt med protein og kalorier, men er meget calciumfattigt og indeholder store mængder fosfor. Så her kunne man gøre en markant forskel ved simpelt at tildele kalk, og det hjalp med det samme. I dag er der langt færre eksempler på heste, der er fejlernærede i Thailand, fortæller Nanna Luthersson.
Dyrlæger i Thailand ved ikke ret meget om heste, og de få der gør, ser nærmest kun de dyre heste på væddeløbsbanerne. De ved ikke ret meget om fattiges almindelige heste.
Projektet i Thailand er sat på skinner med en mobil klinik og lokale dyrlæger og beslagsmede som tager rundt i landet efter behov. Hesteejerne betaler for ydelserne, såsom medicin og sko mv., så projektet er tæt på at være selvbærende i dag, fortæller hun.
Heste U-land i Cambodja
Helt anderledes ser det ud i Cambodja - hvad angår fattigdom. Hestene er i meget dårligere forfatning end i Thailand. At Nanna pludselig blev engageret i nabolandet var lidt af en tilfældighed. Men det rygtedes hurtigt til Cambodja, og da 2 dyrlægestuderende fra Cambodja henvendte sig til Nanna, blev projektet udvidet til også at omfatte nabolandet.
Udviklingsprojekterne støttes af organisationen WSPA (World Society for Protection af Animals), og de har nu også sagt ja til at støtte projektet i Cambodja, som i den grad handler mere om regulær nødhjælp end forebyggende arbejde - indtil videre, forklarer hun.
Regulær underernæring
"Der er generelt ikke stor viden om dyrevelfærd. Man ser dårligt tilpasset hoved- og seletøj og primitive hestesko lavet af gummi fra bildæk og heste der er dybt underernærede dels pga. mangelfund ernæring og dels hårdt fysisk arbejde. Fejlernæringen ses tydelig på hestene, forklarer Nanna Luthersson, og henviser til de at ejerne ganske enkelt ikke har råd til at købe foder - ikke en gang risklid, selvom det er et affaldsprodukt. De er derfor først og fremmest afkræftede pga underernæring.
Erfaringerne fra klinikken i Thailand og den mobile enhed bruges således i hjælpearbejdet i nabolandet, indtil de 2 nyuddannede dyrlæger er selvkørende. Det er ikke alene hesteejerne, der er uvidende, men i lige så høj grad dyrlæger, smede mv. Dyrlægerne i Cambodja ved meget lidt om heste, fortæller Nanna Luthersson. Og det tager tid at lære dem op, for der er mange helt basale dyrlægemæssige færdigheder, som de slet ikke ved noget om. I Cambodja har dyrlægeuddannelsen slet samme europæiske niveau, tværtimod er den nok mere rettet mod det landbrugsfaglige. " De to dyrlæger vi har, har aldrig trukket en hest, løftet en hov, taget temperatur eller blodprøver."
Normalt og unormalt?
I første omgang har det primært handlet om at både hesteejere og dyrlæger skulle erkende at der er et problem: At det fx ikke er normalt, at heste skal have store hoveder eller bløde knogler, siger hun. Eller at tænderne bare skal falde ud af munden, tilføjer hun. Men også det at få skabt tillid blandt hesteejerne er skam i sig selv en kæmpe udfordring.
Nanna Luthersson, der til daglig er medejer i Hestedoktoren I/S, kan nu nøjes med at have en overordnet tilsynsførende rolle med et par årlige rejser til Thailand og Cambodja. Hun glæder sig over, at uddannelsen af de lokale dyrlæger og beslagsmede har en langsom, men synlig og gavnlig effekt, på trods af den udprægede fattigdom i Cambodja. Og selvom projektet nok aldrig bliver selvfinansieret som i Thailand, og på trods af at man ikke kan redde alle verdens heste, har det alligevel vist sig, at med oplysning, en pose penge fra WSPA, tålmodighed og et effektivt uddannelsesprogram, kan man gøre livet en lille smule mere tåleligt for flere heste. "Der er ingen tvivl om at det virkelig nytter", slutter Nanna Luthersson.
