Den amerikanske rytter Courtney King står uforstående overfor afsløringerne af det forbudte anti-inflammatoriske præparat Felbinac. Mythilus blev testet positiv for stoffet, men ejer, Courtney King-Dye, ved ikke hvordan stoffet er kommet ind i hesten. Hun forklarer dog, at Mythilus blev behandlet for stress af dyrlæge Rick Mitchell i samarbejde med dyrlæge-kommisionen på selve klinikken i Hong Kong Jockey Club, som følge af den lange rejse. Begge mistænker nu at hesten er kommet i kontakt med stoffet dér, via udelukkelsesmetoden og efter en snak med grooms, staldpersonel mv. som har været i kontakt med hesten.
"Hverken mine dyrlæger eller jeg har nogensinde hørt om stoffet Felbinac. indtil vi fik opringningen om Mythilus' positive test", siger King-Dye. Vi er virkelig forbavsede og har brugt hele dagen på internettet for at researche på præparatet og dets brug, og hvordan det overhovedet har kunnet lade sig gøre, at dette stof er kommet ind i hestens system. Vi har end ikke kunnet finde det udbudt på hylderne i USA."
Hun fortæller endvidere, at hendes hest ikke har haft nogen som helst sundhedsmæssige problemer, og dermed har hun ikke haft bud efter nogen anti-inflammatoriske midler. "Alle som kender mig ved, at jeg aldrig ville dope min hest med vilje. Jeg har aldrig været i en mere frustrerende situation end denne, og det gør mig ked af, at det kan ødelægge hele mit omdømme."
Den norske rytter Tony André Hansen fastholder sin uskyld og vil kæmpe for at rense sit navn. "Jeg ved at vi er uskyldige, og jeg vil gøre alt hvad jeg kan gøre for at kaste lys over denne sag", siger han, og kalder dopinganklagerne absurde.
Svein Bakke, norsk stævnedyrlæge og dopingekspert siger til det norske Verdens Gang: "Jeg er ikke i tvivl om at Norge mister deres bronzemedalje: Camiro bliver dømt og Norge mister bronze". Ud fra de erfaringer jeg sidder med er der ikke tvivl om at Camiro får straf, siger han.
Han fortæller endvidere, at det aldrig er sket, at en hest er taget i dopingkontrollen for et såkaldt klasse A stof, uden at det har fået alvorlige sanktioner. Sædvanligvis ender sådanne sager med 6 måneders udelukkelse, tab af præmie og en bøde. Dyrlægen forklarer, at stoffet Capsaicin er lovligt at bruge, men det er ikke lovligt at starte med dette stof i blodet, da det øger sensiviteten hos hesten med 30%. Og hos 30% af de testede heste findes dette stof, hvilket fortæller noget om det systematiske misbrug, påpeger han.
Når han selv er til stede ved stævner, finder han og hans medhjælpere altid mange tuber, som indeholder dette stof, fortæller han. Det betyder, at der er helt normalt at bruge, men at det i Europa er meget svært at opdage stoffet, da det endnu ikke kan spores her, siger han. "Det stof der er snak om her, kan ikke spores i europæiske laboratorier, men i Hong Kong, har de netop verdens bedste og mest proffe laboratorium, og der finder man sådanne stoffer, forklarer Bakke. Han afslører, at det er bitte små mængder af Capsaicin, der blevet fundet i Camiro´s urinprøve og ikke i blodprøven, men da FEI har nultolerancetærskel i den forbindelse, gør det naturligvis Tony's sag ekstra vanskelig.
Kilde: The Horse og Verdens Gang

