Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Eliteskue nærmer sig

Dansk Varmblod indbyder til Eliteskue i dagene 3. - 7. september 2008 på Danmarks nationale hestesportscenter, Vilhelmsborg. Ved dette multiarrangement mødes de bedste unghopper og føl fra Dansk Varmblod og Dansk Sports Ponyavl sideløbende med afviklingen af DM i ridebanespringning og DRF's championatsfinaler i springning.

Lørdag aften afvikles den traditionsrige følauktion med efterfølgende fest.


Eliteskue & Danish Derby Horseshows 2008 er ridehesteavlens og ridesportens sommerfest med fokus på både toppen af avlen og toppen af sporten. De knap 700 deltagende heste, ponyer og føl har alle kvalificeret sig til deltagelse på landsplan enten i springsport eller på kåringspladserne, og blandt dem findes det ypperste, danske avlere kan præstere.


Et naturligt fokus hviler på de nykårede hopper, der alle har bestået en brugsprøve. Dansk Varmblods dommere præsenteres for 67 nykårede hopper, som vil dyste om opdrættermedaljer af bronze, sølv og guld samt de to vindertitler årets dressurbetonede hoppe og årets springbetonede hoppe.


I finalen for landets bedste 2-års hopper skal der ligeledes udpeges en vinder blandt 10 springbetonede hopper og én blandt de 21 dressurbetonede hopper. Endeligt er der landsfinale for Dansk Varmblods føl, hvor i alt 40 føl skal konkurrere om fire titler, da der inden for de to kategorier dressurbetonet og springbetonet skal findes årgangens bedste hingste- og hoppeføl.


Lørdag den 6. september er der lagt op til en festlig dag og aften, der kulminerer i Elitefølauktionen, der er skuets publikumsmagnet. Elitefølauktionen blev sidste år en succes med rekord på gennemsnitspris og højestepris nogensinde for et føl solgt på Dansk Varmblods auktion. Igen i år har Auktionsudvalget på landets skuer håndplukket de føl, der udgør salgskollektionen.


Både Dansk Varmblod og Dansk Sports Ponyavl står søndag overfor en stor opgave, idet der skal uddeles opdrættermedalje til de bedste hopper; formodentlig i både bronze, sølv og enkelte guld. I forlængelse heraf udnævnes Årets Hopper. Avl og sport forenes under årets eliteskue og således byder søndagens program også på den endelige DM-finale i ridebanespringning og ligeledes DRF's championatsfinaler i springning. Den regerende danmarksmester i ridebanespringning, Tina Lund, vil her forsøge at forsvare sin DM-titel.


Adgang til stævnet er gratis både onsdag og torsdag, hvor der afvikles springkonkurrencer. Fredag er prisen 50 kr. og i weekenden er prisen 100 kr.




 

Tilføjet d. 27-08-2008 kl. 13:59 af i kategorien Arrangementer.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider