Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Uheldig hesteejer ønsker sag afsluttet

Den 29. juli berettede heste-nettet om en fynsk hoppe som fik revet indersiden af sit højre bagben op. Hesten gik sammen med en anden hoppe, og på højst mystisk vis, var den blevet lukket ud af sin boks og pådrog sig en svær skade. Det er stadig ikke opklaret, hvem der lukkede hoppen ud af boksen, men ejer Mie Thielke bedyrer, at hun ikke længere bærer nag, blot ønsker hun at få afsluttet sagen - og et undskyld er helt fint, siger hun.


"Blodet stod ud, og jeg blev bange for, om den i det hele taget ville overleve", udtalte den 19-årige Mie Thielke, Egeskov, for 3 ugers tid siden, da hesten havde forvildet sig ind i en anden boks, hvor den havde "spiddet" sig selv på en pæl. Nu viser det sig, at den nyindkøbte konkurrencehoppe skal stå i mindst 6 mdr. og der er stadig ikke nogen garanti for, at hun nogensinde bliver til ridehest igen. En blodåre i højre bagben var nemlig skåret over, og hendes ledbånd og knæled var beskadiget.


"Jeg ville ønske, at de, der har gjort det, ville komme og sige undskyld til mig. Jeg er ikke vred på dem, siger Mie Thielke. Om hesten blev lukket ud ved et uheld eller med vilje, er ganske uvist , men Mie Thielke tror personligt, at det kan have været nogle børn, der har villet klappe Monique og så måske er gået i panik over ikke at kunne lukke boksen ind til den store varmblodshest igen. Tilsyneladende har ingen set eller hørt noget, da det skete. Indtil videre har det kostet Mie Thielke 30.000 kroner at få behandlet sin hest på Højgaard Hestehospital. Og hun har kun haft hesten godt en måned.


Kilde: Fyns Stiftstidende



 

Tilføjet d. 18-08-2008 kl. 10:59 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider