DM i dressur for juniorer og ungryttere er netop afviklet af Sportsrideklubben Vallensbæk. For juniorerne fik Camilla Orloff hængt guldmedaljen om halsen, mens Anna Kasprzak stod for sejren hos ungrytterne.
Camilla Orloff viste i samtlige 3.afdelinger af DM, at hun er en toprytter, der virkelig forstår at ride mesterskaber. I første afdeling sluttede hun på 71,85% og vandt dermed denne klasse. I 2.afdeling fik hun 71,55% mens hun i 3.afdeling, FEI junior Kür, var de andre ryttere overlegne med flotte 74,85%.
Camilla var tæt forfulgt af Rikke Sofie Bøllingtoft på Domingo Kilen med 70,05% for 1.afdeling, 71,75% for 2.afdeling samt 72,65% i küren, som sluttede på andenpladsen.
Der var længere ned til tredjepladsen, der blev besat af Camilla Blicher på Flying Diamond, med delresultaterne 67,15%, 66,10% samt 71,80% for küren.
Hos ungrytterne lagde Anna Kasprzak på Blue Hors Future Cup ud med et ridt til 69,56%, hvorefter hun hev hendes vanlige høje niveau frem og sluttede 2.afdeling med 73,30% og endeligt küren med 73,05%.
Sølv gik til Thit Vestergaard Jensen på Blue Hors Hertug med 68,09%, 69,10% samt flotte afsluttende 74,75% i küren. Sofie Jeppesen på Hedebos First As tog bronzemedaljen med delresulaterne 68,71%, 69,30% og 72,50 i küren.
For samtlige resultater se her

