Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Nathalie og Andreas kvalificeret til finalen

Alle danske dressurryttere har været i ilden idag. For at gå videre til tisdagens Kürfinale skulle rytterne komme i top 15 ud af de 25 startende ryttere.


Anne van Olst på Clearwater var den første danske rytter på banen. Clearwater var desværre en smule anspændt gennem hele programmet, og et par småfejl i den frie trav, galoppen og etter- changementerne, gjorde sit til, at Anne sluttede længere nede i feltet med 65,32%. Med en 22.plads var det Annes sidste OL-ridt for denne gang.


Herefter fulgte Andreas Helgstrand, som ligesom Anne van Olst ikke viste sit normale niveau: "Klimaet er ikke lige efter Don Schufros smag, og det samme gælder for de andre heste. Der er mange af hestene, der går under det niveau de plejer her. Jeg har også kun varmet op et kvarter, fremfor 40 minutter som jeg plejer derhjemme, så det går sådan lidt "huhej vilde dyr", sagde Andreas til DR2 efter sit program: "Der var nogle taktfejl i øgningerne, men ser man bort fra dem, gik det rigtigt fint. Det var meget bedre i dag, end i Grand Prixen" vurderede Andreas. Dommerne bedømte hans ridt til 68,8%, og med en 14.plads kvalificerede han sig lige netop til Küren.


Som sidste danske rytter red Nathalie zu Sayn-Wittgenstein på banen på Digby. Efter hold-bronzen og det bedste danske resultat var der pres på Nathalie. Og presset kunne hun leve op til med et flot galopprogram. Desværre manglede der lidt spændstighed i traven, som trak ned i det samlede resultat, men hun var dog igen bedste dansker med 69,12%. Dette rakte til en 12.plads, og dermed en plads i Küren på tirsdag sammen med Andreas.


Som forventet blev klassen vundet af en af storfavoritterne, nemlig tyske Isabell Werth med 75,2%. Andenpladsen blev besat af Anky van Grunsven med 74,96%, og på tredjepladsen kom Heike Kemmer med 73%.


Resultatliste fra dagens Grand Prix Special:



1 - GER: 230 WERTH Isabell SATCHMO 75.200%


2 - NED: 239 van GRUNSVEN Anky SALINERO 74.960%


3 - USA: 254 PETERS Steffen RAVEL 71.800%


4 - RUS 246 KORELOVA Alexandra BALAGUR 71.400%


5 - MEX: 237 PUJALS Bernadette VINCENT 71.00%


6 - NED: 238 MINDERHOUD Hans Peter NADINE 70.920%


7 - USA: 253 KING Courtney MYTHILUS 70.800%


8 - ENG: 225 HINDLE Emma LANCET 70.440%


9 - FIN: 220 KYRKLUND Kyra MAX 69.720%


10 - SVE: 250 SILFVEN Tinne SOLOS 69.240%


11 - DEN: 215 ZU SAYN-WITTGENSTEIN Nathalie DIGBY 69.120%


12 - SVE: 248 BRINK Jan BRIAR 68.960%


13 - DEN: 216 HELGSTRAND Andreas DON SCHUFRO 68.800%


14 - CANADA: 212 HOLZER Ashley POP ART 68.760%


15 - SPANIEN: 218 MUNOZ Juan Manuel FUEGO XII 68.160%



 

Tilføjet d. 16-08-2008 kl. 18:06 af i kategorien OL - Dressur.
Forsidebillede: Ingen titel af Lene L

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider