Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Ærgerlig skade koster EM-deltagelse

Skotland EM juniorer: Skuffet må den kun 16-årige Camilla Christensen, der har taget den lange tur til Skotland for at repræsentere Danmark ved EM i military for juniorer, udgå af stævnet allerede inden det er begyndt. Hendes hest Bally Dane var uheldig at pådrage sig en skade i boksen, som udelukker den fra start.


Som tidligere berettet, har Camillas forældre støttet hende 100% i forberedelserne frem mod EM, og fik 10.000 i sponsorgave fra Jammerbugt Kommune til at dække blot nogle af omkostningerne. Selv havde familien brugt i omegnen af 50.000 kr på dette stævne, så det er ikke blot en kæmpe sportslig skuffelse for familien, men også et hårdt slag rent økonomisk.


Heldigvis ser det bedre ud i den danske ponylejr i Drammen, hvor Sofie Bekker Lassen/Jessie, Line Skov Mogensen / Hesteklewa Jupitor, Simone Vinther Petersen / Boss, Nanna Mortensen / Skipper Mønstergaard samt Nicoline Christiansen / Midnight af Lergraven i denne weekend rider NM i military for ponyer.


Alle ponyer og deres ryttere er velankommet og klar til start, og vil forsøge at gøre de danske voksen rytteres resultater fra sidste weekends NM efter. Men guld både individuelt og for hold, er ingen nem opgave i et stærkt felt af unge, talentfulde, nordiske militaryryttere.



 

Tilføjet d. 16-08-2008 kl. 08:58 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider